Pinzgauerne er en forholdsvis ny race i Danmark. De første dyr kom til landet for ca. 4 år siden. Pr. 1. januar 2008 er der 70-80 dyr i 4-5 besætninger i den sydlige del af landet.
Racen er af mellemstor klasse, hvor en fuldvoksen ko vejer ca. 750 kg. En fuldvoksen tyr vejer mellem 1.000-1.200 kg. Kalvene fødes ved 40-45 kg, og tyrekalvene vejer ved 14 mdr. ca. 600 kg. Da racen på nuværende tidspunkt i Østrig stadig bruges som en toformålsrace, giver køerne meget mælk. På malkebrug i Østrig kan køerne i gennemsnit give 6.000-7.000 liter mælk.
Der er på nuværende tidspunkt ingen slagtekvalitetskontrol foretaget her i landet, men ifølge oplysninger fra Østrig om kødets slagtekvalitet, skal kødet være meget fedtfattigt og have en fin kødstruktur samt en mørhed ud over det sædvanlige.
Historie
Pinzgaueren stammer fra Østrig på de høje bjergskråninger, i nærheden af Gross-Glockner. Racen har eksisteret siden 1800-tallet, hvor den tilpassede sig dette rå bjergklima med 5-7 grader C og korte sommerperioder. Pinzgaueren har fordel af sine stærke ben og sine mørke, træfsikre klove. Pinzgaueren er på nuværende tidspunkt udbredt i 26 lande over hele kloden.
Ønskes flere oplysninger om racen eller køb af avlsdyr, kontakt da:
Simon Korné Nielsen - Firhøjevej 31 - 9631 Gedsted – telefon: 2750 1298
Hans Jørgen Hansen - Gl landevej 9 - 6640 Lunderskov - telefon: 4031 8070