Korthorn er en engelsk race, der har været i Danmark siden 1848. Racen har skiftet fra at være en toformålsrace til i dag næsten udelukkende at være en kødkvægsrace (der er i dag meget få af toformålsracen – Dual Purpose – tilbage). Hovedvægten af foreningens arbejde udføres omkring kødkvægsracen. Den fremtidige opgave i racen bliver at fastholde racens meget gode funktionsegenskaber og udvikle produktionsegenskaberne endnu mere. Målet for racen er at producere mest muligt kød med færrest mulige omkostninger. Racen har en mængde danske og udenlandske insemineringstyre på programmet, ligesom de fleste af de nye insemineringstyre er pollede (hornløse).
Kort om racen:
- Er ekstensiv
- Har lette kælvninger
- Har over 98 % levendefødte kalve
- Har gode moderegenskaber
- Et meget roligt temperament
- Har en høj tilvækst
- Har et lavt foderforbrug
- Har en god kødkvalitet med en fin marmorering og smag
Korthorn findes i farverne:
- Røde med hvide aftegn
- Skimlede
- Hvide