Charolais er en meget gammel kulturrace, som stammer fra det midtfranske højland. En fransk munk har skrevet om ”det hvide kvæg” i 800-tallet og allerede en af Cæsars skrivere nævner hvidt kvæg fra området ca. 50 år før Kristi fødsel.
Charolais er en muskuløs race med forholdsvis kraftige lemmer. Farveskalaen går fra hvid til cremefarvet, enkelte dyr er lidt mørkere. Oprindelig anvendtes Charolais som både træk-, malke- og kødrace. I dag er racen gennem et systematisk avlsarbejde udviklet til en højt specialiseret kødrace med en høj tilvækst, slagteprocent og slagteklassificering.
Den første import til Danmark skete i 1959, siden da er der importeret meget avlsmateriale fra Frankrig og en del fra Sverige. Frem til omkring 1975 blev Charolais i vid udstrækning brugt til krydsning på Jerseykøer. Krydsningskalvene er et godt slagteprodukt.
Nu om dage findes Charolais i en hornløs udgave, som især er udbredt i Canada og Sverige, hvorfra vi har importeret anlægget for hornløshed. To af de insemineringstyre, der anvendes i øjeblikket er hornløse.
I Danmark findes ca. 7.000 renracede, registrerede dyr, heraf knap 3000 køer. Udvoksede tyre vejer 1.200-1.400 kg., køer 700-900 kg. Kvierne kælver i gennemsnit 2½ år gamle og den produktive levealder er høj. Hvert år hædres en ko, som er mindst 15 år gammel, som har fået mindst 13 levende kalve og som har et avlsindeks på mindst 103. Avlsmålet er høj tilvækst og god slagteklassificering. Desuden lægges der vægt på mælkeydelse, temperament og konstitution.
I 2010 var gennemsnittet på individprøven 1.851 g daglig tilvækst, 4,9 FE/kg. tilvækst og 88 cm2 rygmuskelareal. Ungtyre af Charolais fra praksis, slagtet under 12 måneder gamle, havde sidste år en gennemsnitlig slagtekroptilvækst (nettotilvækst) på 757 g pr. dag og de klassificeredes som gennemsnit i klasse U.
Charolaiskød er velmarmoreret, saftigt, mørt og velsmagende. I Frankrig findes specialiserede Charolaisrestauranter – der skal man som regel bestille bord i god tid!