test: Dansk kødkvæg

Årets bedste avler kåret ved Dansk Kødkvægs årsmøde

Dansk Kødkvæg kårer i forbindelse med sit årsmøde ”Årets Aktive Avler”.

Hver raceforening kan indstille én kandidat blandt sine medlemmer.

Kravene til besætninger, der indstilles er, at besætningen skal være Aktiv Avlsbesætning, hvilket betyder, at dyrene i besætningen vejes. Desuden er der krav til tyreanvendelse, kåring eller individafprøvning.

Et andet vigtigt kriterie er, at avleren skal have gjort noget ekstraordinært for avlen for sin race.

Årets Avler udvælges endeligt, af Dansk Kødkvægs bestyrelse, blandt de indstillede besætninger,

I år var følgende besætninger indstillet:

  •          Dansk Simmental: Bakkely Simmental, v/ Britta og Jens Hansen,
  •          Danmarks Charolaisforening: I/S Kristensen, v/ Karin og Chresten Kristensen,
  •          Dansk Limousine Forening: Hammel Limousine, v/ Rasmus Levinsen og
  •          Herefordforeningen: Rosenkær Polled Hereford, v/ Bent Sørensen

Alle de indstillede yder og har ydet en fantastisk indsats for sin race.

Dansk Kødkvægs bestyrelse valgte Rosenkær Polled Hereford v/ Bent Sørensen, som årets avler.

Fra Herefordforeningens indstilling kan fremhæves:

Bent Sørensen har sat et stærkt aftryk på Dansk Herefordavl gennem 35 år ved at arbejde på mange fronter. Her kan nævnes, at besætningen opfylder alle 4 krav til prædikatet Aktiv Avlsbesætning . Der anvendes udelukkende sæd fra udenlandske og danske toptyre og der individafprøves 1-2 kalve årligt.

På foreningsplan har Bent været også gjort en stor indsats, blandt andet som redaktør af Herefordbladet i over 25 år. Bent udviklede bladet til et raceblad af meget høj kvalitet, som vi kender det i dag.

Nærmere oplysninger hos: Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, tlf. 20 12 07 96

 

Bent Sørensen har netop modtaget diplom som Årets Aktive Avler